Afklaring vedrørende brug af Medallion TL i Danmark
Af regulatoriske årsager er det behandlede areal på anvendelsesområderne - golfbaner og sportspladser - blevet reduceret til 10 % af det samlede baneareal. Dette betyder en reduktion i den totale mængde aktivt stof fra 1500 g/ha til 150 g/ha på 10% af det samlede baneareal. Det vil sige, at udbringning af Medallion TL fortsat udbringes med 4 applikationer á 3liter/ha, men kun på 10 % af det samlede baneareal.
I Middeldatabasen står følgende: ”Dette produkt (Medallion) eller andre produkter, der indeholder fludioxonil, må kun anvendes i perioden november – marts, og der må maksimalt anvendes 150 g fludioxonil pr. ha pr. sæson. På sportspladser må der kun pletsprøjtes på maksimalt 10 % af arealet pr. applikation (SPe 1).”
Der er efterfølgende opstået misforståelser, hvor brugere har været af den opfattelse, at man kun kunne bruge 150 g fludioxonil (Medallion) pr. ha pr. sæson, hvilket ikke er korrekt. Den korrekte brug af Medallion kan fortsættes med 3 liter/ha á 4 applikationer årligt, men kun på 10 % af det samlede baneareal. Det vil f.eks. betyde at på en bane med et areal på 10 ha, svarer dette til 150 g * 10 = 1500 g/ha årligt.
Dette til information for at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål.
Yderligere spørgsmål om dette kan rettes til Alex Cawley, teknisk chef, Syngenta Turf Nordics: Alexander.Cawley@syngenta.com